Naturlegeplads Strøby Fællede
Naturlegepladsen på Strøby Fælled blev etableret i 2022 gennem flere års hårdt arbejde, og tæt samarbejde med Stevns Kommune. Vi fik penge til legepladsen gennem LAG og Nordea Fonden, samt lokale virksomheder og borgere der støttede projektet. Altså kunne legepladsen ikke være sket uden opbakningen fra lokalmiljøet i Strøby.
Det var også ønsket om at skabe et samlingspunkt for Strøby der drev projektet til at begynde med. Vi ønskede at skabe et sted hvor alle, uanset alder, kunne have lyst til at trække hen og at nyde livet.
Dagplejen i Strøby passer på det runde sansebed, der kan man lege med både sin følesans og sin lugtesans. Legepladsen består af en lang forhindringsbane hvor man kan få udfordret både sin balance og sin styrke. Der er en svævebane så man kan flyve fra den ene ende til den anden, og måske tage en slapper i det store klatrenet. Vi er utrolig stolte af legepladsen, og syntes i den grad at vi har haft succes med projektet.
På legepladsen er der også plantet en masse træer og buske. Da det er en naturlegeplads og der også er et naturligt hegn ned til åen, vil der være planter som kan være giftige hvis man spiser dem i store mængder. På legepladsen finder man hyld. Hylden er giftig hvis man spiser mange rå bær. Da hylden er en herboende plante, og vi har valgt at området skal have et naturligt præg får den lov til at blive.
Vi arbejder på at lave små skilte til træerne, så man kan se hvad der er plantet dernede. Dette vil komme i løbet af 2026.
Legepladsen er etableret af JJ Skovservice en lokal entreprenør på Stevns.
Tak for støtten
Vi ønsker at rette en stor og oprigtig tak til alle private bidragydere samt virksomheder, der har støttet etableringen af vores legeplads.
Deres generøse støtte har haft afgørende betydning for projektets realisering, og vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi har modtaget.
Med venlig hilsen
Strøby Borgerforening


Nyt samlingspunkt på vej på Strøby Fælled
Arbejdet med det nye hus på Strøby Fælled er nu i fuld gang. Det tidligere fodboldhus er blevet revet ned, og vi takker for de mange gode minder, der gennem årene er blevet skabt på stedet.
Det nye byggeri vil danne ramme om et moderne samlingspunkt for borgerne i Strøby. Her vil der være plads til fællesskab, aktiviteter og nye oplevelser for både store og små.
Vi ser frem til at følge byggeriet og til at byde borgerne velkommen i de nye rammer, når huset står klar. 🏗️✨
Hvis alt går efter planen, står vores nye hus på Strøby Fælled klar medio december 2025 – en vigtig milepæl for lokalområdet og fællesskabet!